TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lettere end det så ud til

af | Nyheder

Den franske toptraver Bird Parker vinder ikke løb ret tit, men tirsdag blev det til sejr på Waregem-banen i Belgien, og selv om afstanden til nummer to ikke var særlig stor, så var det en sikker sejr.

I Frankrig står Bird Parker i skyggen af bl.a. jævnaldrende Bold Eagle og inden tirsdagens start i Belgien, havde Bird Parker (Ready Cash) blot vundet en enkelt sejr i år.

Det var tilbage i april, hvor den på Angers-banen vandt i fremragende 1.12.6/3150 m!

Bird Parker med Jos. Verbeeck ved en tidligere sejr, Arkivfoto Gerard Forni

Tirsdag havde træner Philippe Allaire sendt Bird Parker til Waregem-banen, hvor man afviklede en stor kombineret løbsdag med trav- og galopløb.

Bird Parker startede med 25 meter tillæg i travets hovedløb, Grand Prix Stad Waregem over 2350 meter, der havde en samlet præmiesum på 60.000 Euro.

Undervejs var svenske Clemenza AM (Muscle Hill) med Dominik Locqueneux førende, men ud på sidste omgang sendte Jos. Verbeck Bird Parker op udvendigt for Clemenza AM.

Her blev Verbeeck siddende roligt til 150 meter fra mål, hvor han trak vattet på Bird Parker, der svarede villigt og fik overtaget med en halv længde til sejr i 1.14.6/2375 m foran Clemenza Am 1.15.4/2350 m og Captain Sparrow (Ready Cash) med Gabriele Gelormini, også i 1.15.4.

Der var 24.000 Euro i førstepræmie til Bird Parker