TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lette 600.000 kroner til Hail Mary

af | Nyheder

Daniel Redén-trænede Hail Mary med Ôrjan Kihlström havde ikke det store besvær med at hjemføre sejren i Jämtlands Stora Pris med en førstepræmie på 600.000 SEK.

Hail Mary med Ôrjan Kihlström nærmest legede sig til sejren i eftermiddagens storløb.
Foto Kanal 75

7-årige Hail Mary (Googoo Gaagaa) er kommet godt over de to hårde heat i Elitloppet, hvor den var fjerde i indledende og sidst i finalen.

Det viste den med tydelighed i Jâmtlands Stora Pris på Ôstersund lørdag eftermiddag.

Efter Click Bait med Per Lennartsson havde taget spids fra start, kørte Kihlström fremad med Hail Mary ind på første langside og kom til spids – 500 meter 1.11.0.

Siden var det spil til et mål.

Kihlström lod Hail Mary strække ud de sidste 100 meter, og parret sejrede sikkert i 1.10.3a/2140 m – fra vinderhullet fik Click Bait tidligt angrebsplads ind i opløbet og var bedst af resten på andenpladsen i 1.10.7, mens New Zealandske Just Believe med Greg Ross Sugars sluttede fint af fra køen til en tredjeplads i 1.10.8.

600.000 SEK i førstepræmie til Hail Mary – det var lette penge!

I rammeprogrammet noterer vi en fin andenplads til Hoppe Derbykandidaten Havannah Line (SJ’s Caviar) med Daniel Wäjersten i 1.12.1a/1640 m – præmie 20.000 SEK.