Stald Kastrups Toto, der nu trænes i Norge af Tom Erik Solberg, vandt torsdag sin første start fra sit nye træningskvarter.
Da Christian Lindhardt opløste sin træningsstald på Skive Trav blev Toto sendt i træning hos Tom Erik Solberg i Norge.
Torsdag middag startede Solberg for første gang Great Challenger-sønnen, der efter en dyst med et andet Great Challenger-afkom, Soffi Reerstrup, om føringen kunne tage spids efter 1.10.0/500 m.
Siden bestemte Toto alt og den kunne vinde sikkert 1.14.0a/1609 m – præmie 10.000 NOK foran Soffi Reerstrup i 1.14.1.