TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Let sejr til Rocky PH

af | Nyheder

Knud Mønsters Rocky PH med Franck Nivard i sulkyen var spillet ti storfavorit på Mauquenchy-banen i Frankrig fredag middag, og havde ikke det store besvær med at indfri forventningerne.

Rocky PH er tilpas i det franske. Foto Michelle Mønster

Rocky PH er tilpas i det franske. Foto Michelle Mønster

Franck Nivard kører med et fantastisk overblik i løbene, og gav Rocky PH en optimal rejse . først i tredje par udvendigt og ud på sidste omgang i andet par.

Ind i opløbet satte han angrebet ind på ex-danske Omaha (Varenne) med Philippe Masschaele, der ikke kunne svare den danske Earthquake-søn, der let afgjorde løbet til sin fordel i 1.15.9/2850m, mens Omaha noteredes for 1.16.0.

Der var 12.600 Euro – 93.875 kroner i førstepræmie, og i de tre starter Nivard har kørt Rocky PH, er det blevet til to sejre og en andenplads og i alt 325.000 kroner!!!

Rocky PH, der i træning hos Fabrice Souloy,  er næste gang formeldt til løb i midten af oktober måned på Vincennes.

Som vinder gav Rocky PH odds 1.90 og i Plads 1.50.