TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Let sejr til Enzo og Jeppe Juel

af | Nyheder

Jeppe Juel var torsdag aften taget til Ã…by., hvor han startede Enzo, som vandt sikkert. Henriette Larsen atter flyvende og vandt to sejre!

Jeppe Juel

Enzo sluttede 2019 med at vinde på Åby Travet – og den indledte 2020 med at vinde på samme bane.

Den nu 4-årige vallak, der er efter From Above US og Sidney (også moder til Caviar), fik serveret et optimalt løb af Jeppe Juel i andet par udvendigt og gik uimodståeligt frem i opløbet til sikker sejr i 1.15.8a/2140 m _ præmier 35.000 SEK.

-En fin hest, der fik et optimalt løb. Med den milde vinter vi har, vil jeg give ham et par starter mere inden han får lidt ferie, sagde Jeppe Juel.

-Det er næppe en Ã¥rgangshest – dertil har vi alt for skrappe heste i toppen af Ã¥rgangen i Danmark, sagde Jeppe Juel videre.

Det var 17. start og sjette sejr til Enzo, der ejes af Team Juel og er opdrættet af Niels Juel.

Med torsdagens førstepræmie har Enzo nu tjent 118.231 kroner.

Jeppe Juel fik en hilsen fra dommerkomiteen på 1.000 SEK for at køre i halvspor.

Som en fin service for alle, opgives dette på dommerrapporten – endda med angivelse af, hvornår overtrædelsen af løbsbestemmelserne skete.

I det aktuelle tilfælde fra 600 m – 170 m tilbage til mål!

Og Henriette Larsen fortsætter med at imponere.

Den 23-årige danske pige vandt to løb denne aften på Åby – begge med heste, der ejes af storstalden Denco HB og trænes af Admir Zukanuvic

Første vinder var Great King Wine (Maharajah) og siden vandt Henriette Larsen med Gizmo de Veluwe (Andover Hall).