Let sejr i Prix du Luxemborg
Favoritten Aubrion du Gers med Jean Michel Bazire havde ikke de store problemer med at hjemføre sejren i Prix du Luxembourg lørdag eftermiddag på Vincennes.
Hav de 7-årige Aubrion du Gers (Memphis du Rib) nu ikke været kastreret, og hvis den ellers havde fungeret lige så godt i løbene som hingst, så havde den været selvskreven til at starte i morgendagens Prix d’Amerique.
Men her er vallakker som bekendt udelukket fra starte.
Aubrion du Gers er en af Frankrigs absolut bedste heste, og den vandt sin 20. sejr i 41 starter i Prix du Luxembourg ganske sikkert i 1.11.4a/2100 m foran længe førende Indigious (Prodigious) med Franck Nivard i 1.11.5, mens Rod Stewart (Love You) med Franck Ouvrie klarede tredjepladsen i 1.11.9.
Der var 49.500 Euro i førstepræmie til Aubrion du Gers, der nu har tjent 761.960 Euro i karrieren.
Måske kommer den til Skandinavien om nogle måneder – her vil vi jo gerne se den i storløbene som vallak, og Bjerke-folkene har allerede indbudt Aubrion du Gers til Oslo Grand Prix i juni måned!!
Udover sejren med Aubrion du Gers vandt Jean Michel Bazire også et 3-årsløb med egentrænede Eveil du Castelet (Very Look).
Bjørn Goop sørgede for at svenskerne fik fyldt lommerne, da han vandt sikkert med egentrænede Ochongo Face (Kiss France) i 1.14.3/2850 m til små 10 gange pengene.
Ochongo Face kom fra Sverige til Souloy maj i fjor, men efter doping-skandalen blev kendt blev den flyttet til Bjørn Goop i september, og siden da har den vundet tre sejre og 66.200 Euro.