TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Let efterårsanretning på Lunden

af | 17. okt 2015 | Nyheder

DH-Charlottenlund-logo

Med første start kl. 17.35 og dermed det svenske V75-spil skudt godt i gang byder Lunden i aften på en let efterårsanretning med i alt ti løb.

Antallet af startheste er til at overse, eftersom det først er i de afsluttende hhv. puljeløb og amatørløb, at spillebrikkerne for alvor flyder. Her er der 15 og 12 heste til start stillet over for et gennemsnit på otte i de foregående klasseløb.

Men der er bestemt flere interessante opgør i vente. Trods årstiden kan V5-indledningen meget passende kaldes et “Summer-opgør”. Her mødes nemlig Birger Jørgensens Indian Summer D (foto) og Rene Kjærs Summer Day. Med samlet 42 sejre for de to Summer-heste kender de for alvor målstregens placering.

Senere på aftenen skal et par af lokale sejrsheste forsøge at fortsætte deres stimer. Max Nielsen sidder igen bag Teodor, der i V5-finalen bliver favorit i sin jagt på femte sejr i træk – og den syvende i år. Bagspor er naturligvis ingen fordel, da samtidig værste konkurrent Eliza Boko sidder i første række, så der må være en fin duel i vente.

Efter V5-spillet skal vi igen se Amigos Gilbak, der efter to starter stadig er ubesejret for Ken Enne – og mon ikke det bliver til et vaskeægte hattrick i aften?

Baneprogrammet kan hentes ved at KLIKKE HER.