TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Leif Olsen 80 år

af | Nyheder

Fhv. Skive-træner og nuværende hingsteholder Leif Olsen fylder i dag 80 år.

Leif Olsen med Laughing Stock. Foto: Henrik Berg

Leif Olsen er født og opvokset i Århus-forstaden Viby og startede i sin tid som staldmand hos Eli Andersen. Han nåede også at være ansat hos Preben Munch, Svend V. Pedersen og Børge M. Rasmussen, inden han i 1970 startede som selvstændig træner i Skive.

Leif Olsen var træner på Skive Trav i 11 år og havde især stor succes med Aconto Fogedgård, der vandt 47 løb. Fremhæves skal også Rhinen og den senere hurtigklassetraver Nattergalen, der indledte sin karriere hos Leif Olsen.

I fjor tegnede Travsportshistorie.dk et portræt af Leif Olsen: KLIK HER

Leif Olsen har gennem årene haft mange avlshingste opstaldet på sin nu tidligere ejendom (Leif Olsen bor i dag i Skive), der er nabo til Skive Trav – senest hans egen Laughing Stock.

Travservice.dk iler med et stort tillykke på dagen!