TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Legeværk

af | Nyheder

Inhouse 5 års Mesterskab for Bornholms Brand Park blev legeværk for Silver Game med Mads Pedersen i sulkyen.

Silver Game og Mads Petersen atter sammen i vindercirklen. Arkivtoto

Silver Game og Mads Petersen atter sammen i vindercirklen. Arkivto

Fire gange rundt pĂĄ den lille travbane pĂĄ Bornholm – og ude i andet spor uden ryg!

Når man vinder overlegent alligevel, så kan man med rette kalde det for legeværk.

For det var, hvad Silver Game med Mads Petersen gjorde torsdag eftermiddag i banens 5-ĂĄrs Mesterskab.

Ikke uventet var det Sir Lancelot med Betina Lund, der kunne tage føring fra spor 1, mens Silver Game altså havnede i dødens.

Og så skete der egentlig taget ikke noget før sidste langside.

Her sendte Mads Petersen Silver Game afsted og overraskende kunne Sir Lancelot ikke finde noget svar!

Ja, det var som om de øvrige konkurrenter stod stille, mens Silver Game løb sit eget løb ned mod mål og sejrede overlegent. Bedst af resten var San Siro med Frank Mikkelsen.

Det var 5. sejr i træk til Silver Game, og den har nu vundet 10 sejre i 21 starter.

Silver Game er efter Climbing Bud og sidste afkom efter Pop Game. Pop Game har været en fin følhoppe pĂĄ Bornholm og er ogsĂĄ moder til gode heste som Circle of Game (Ride the Wave), der vandt 35 sejre, Evita Game (Kosmos Kid) 12 sejre og Master Game (Chipmate) – godt nok kun 3 sejre, men 125.000 kroner i indtjening.

– Havde egentlig regnet med at kunne tage spids og ville sĂĄ have sluppet, men nu havnede vi i dødens, sagde Mads Petersen efter sejren.

– Han føltes stærk hele vejen, og jeg var sĂĄdan set ikke urolig undervejs.

– Nu skal han ud at prøve en stor bane, nĂĄr der er løb pĂĄ Karlshamn i Sverige. (16. – 17. juli red. anm.)

I hurtigklassen var Lamott med Stefan Lind-Holm igen overlegen – nærmest over mål var Santana Ås med Nicolaj Andersen, men parret blev diskvalificeret for grov trængning i opløbssvinget.

Det kostede Nicolaj Andersen en bøde på 750 kroner samt udelukkelse i perioden 19. juni – 21. juni.