TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Legeværk for Ritas ny stjerne

af | Nyheder

Stald Rita ser ud til at have fået en stjerne in spe i den 3-rige franske Dixon Dark, der fredag aften vandt en legende let sejr i Toulouse.

Dixon Dark foto Ch. Lespecheux

Dixon Dark foto Ch. Lespecheux

Træner Jarmo Niskanen vil føre Dixon Dark roligt frem og i stedet for at starte den på Vincennes, hvor der ellers var et passende løb forleden, valgte han at sende den 3-årige sorte hingst til Toulouse.

Her startede Dixon Dark med Niskanen i sulkyen som storfavorit til odds 1,80 i et løb over 2150 meter auto fra spor otte.

Efter en rolig start sendte Niskanen Dixon Dark til føring efter 500 meters kørsel, og her blev parret let løbet ud.

Dixon Dark vandt ukørt i 1.15.3a/2150 m – nummer to løb 1.15.8.

Der var 9.900 Euro i førstepræmie.

Sam Bourbon  . faderen til Dixon Dark

Sam Bourbon . faderen til Dixon Dark

Dixon Dark har Sam Bourbon som fader. Denne Goetmals Wood-søn markerer sig flot i de franske statistikker, hvor den er helt med fremme i statistikkerne for de respektive årgange. Sam Bourbons første årgang er fem år i år.

Herhjemme udbydes Sam Bourbon af Duboishingst og koster 3.000 SEK + 28.000 SEK.