TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Legeværk for Festival of Speed

af | 22. okt 2021 | Nyheder

Grand Circle 4 års Championatet på Fyens Væddeløbsbane blev let vundet af Festival of Speed med Steen Juul, der tidligt sad i spids og siden dirigerede løbet totalt.

Festival of Speed vinder sikkert foran Fetlock Joint

Derbyvinderen Festival of Speed rejste sig efter kikset i Aalborg Store Pris og sejrede let i Grand Circle 4 års Championatet på Fyens Væddeløbsbane.

Fra spor 7 kunne Steen Juul dirigere sin hest til spids allerede midt i første sving  og efter en 1.12.5 ĂĄbning blev tempoet sat ned sĂĄ den første kilometer blev afviklet efter 1.20.

Ud på sidste omgang blev tempoet gradvist øget, og Steen Juul sørgede på den måde for at ingen af konkurrenterne for alvor kunne byde sig ind i kampen om sejren.

Rygkørte Fetlock Joint med Rene Kjær forsøgte et angreb i opløbet, men kunne ikke fuldføre og ved målpassage var Festival of Speed 1.5 længde foran og sejrede i 1.14.3a/2140 m, mens Fetlock Joint på andenpladsen løb 1.14.5.

Så var der igen et stykke ned til tredjehesten First Blood med Birger Jørgensen i 1.15.0 – samme tid fik Frodo Cash med Thomas Uhrberg noteret på fjerdepladsen efter en meget stærk afslutning fra en position i bagfeltet undervejs.

Det var sidste start i ĂĄr for Festival of Speed, der fik 195.000 kroner for sejren, der var nummer 12 i 13 starter!

I alt har sæsonen givet 1.464.312 kroner i præmier – vundet i 11 starter – 10 sejre.

Ja, der var lige starten i Aalborg – start nummer 13 i karrieren – hvor det glippede for Festival of Speed.

Til den start var derbyvinderen udstyret med såvel en murphyblænder som en hovedstang indvendigt – de to ting var væk ved dagens start i Odense!