TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Legeværk for Enjoy the Game på Vincennes

af | Nyheder

2100 meter auto ser ud til at være favoritdistance for Baltic Stables Enjoy the Game, der onsdag vandt sin femte sejr i Frankrig og fjerde på 2100-meter distancen.

Enjoy the Game med Gabriele Gelormini vandt sikkert dagens 5+-løb på Vincennes. Foto Gerard Forni

Erik Bondo-trænede Enjoy the Game (Ens Snapshot) svigtede i seneste start på 2850 meter-distancen, men nu var han tilbage på 2100 meter og så sad den lige i øjet.

Efter en placering midt i feltet kom Enjoy the Game med Gabriele Gelormini til spids med 600 meter tilbage, og siden var det spil til et mål.

Enjoy the Game sejrede sikkert i 1.11.6 og med dagens førstepræmie på 22.950 Euro har den 6-årige hingst nu tjent 114.950 Euro i 14 franske starter!

Fire af de fem sejre er taget på 2100/2150 meter auto på Vincennes eller Enghien, mens den første sejr blev vundet i provinsen over 2675 meter volte

Vinderodds i dag for Enjoy the Game var 4.10.