TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Legeværk for Bazire

af | 3. nov 2016 | Nyheder

Frankrigs førende kusk, Jean Michel Bazire ejer og træner den 6-årige vallak, Aubion du Gers, der legende let vandt Vintermeetingets første Gruppe-løb på Vincennes onsdag eftermiddag.

Aubion du Gers vinder Vintermeetings første storløb, Prix de Cenvennes. Foto Gerard Forni

Aubion du Gers vinder Vintermeetingets første storløb, Prix de Cenvennes. Foto Gerard Forni

 

Den 6-årige Aubion du Gers (Memphis du Rib) vandt sin 8. sejr i år Prix de Cevennes, der er Vintermeetingets første Gruppe-løb.

Aubion du Gers sejrede let for Jean Michel Bazire, der i opløbet bare så og kiggede sig om efter konkurrenterne, der var ude af stand til at true parret,

Aubion du Gers sejrede i 1.12.4/2700 m volte og fik 49.500 Euro for sejren.

Nærmest kom EM-hoppe-vinderen Anna Mix med Franck Nivard, der klarede såvel voltestart samt en omstart uden problemer. Netop voltestart har tidligere været et stort problem for Anna Mix, og det var derfor hun i sommer var sendt i træning hos Sofia Aronsson i Sverige.

Det var årets 8. sejr til Aubion du Gers, der som sin hovedopgave i Vintermeetinget har finalen i løbsserien, Grand National du Trot, der køres i december

Her har den vundet to af de indledende afdelinger.

Bazire sad bare og kiggede efter konkurrenterne i opløbet ba Aubion du Gers. Foto Gerard Forni

Bazire sad bare og kiggede efter konkurrenterne i opløbet ba Aubion du Gers. Foto Gerard Forni