Hunterton Farm i Kentucky melder, at 29-årige Emilie Cas El er død, 29 år gammel – hun er moder til bl.a. Hambletonianvinderen Trixton, og mormor til bl.a. Venerate og Bandit Brick.
Det er en af travsporten store navne, der nu er gået bort i Emilie Cas El – 29 år gammel.
Hun er helsøster til de tre linjedannende tophingste, Andover Hall, Angus Hall og Conway Hall, og inden Emilie Cas El gik i avlen var hun en fin væddeløber, der satte rekord 1.12.8, vandt 29 sejre i 55 starter og tjente 454.688 dollars.
Hun fik 12 føl af hvilke Hambletonianvinderen og avlshingsten Trixton (Muscle Hill) har gjort det bedst i løbene med 1.08.7 – 968.696 dollars.
Også hoppen Impressive Kemp (Credit Winner) var noget ud over det sædvanlige med 1.11.2 – 501.074 dollars og på vore breddegrader var Archduke Kemp (Express Ride) en fin væddeløber, der satte rekord 1.11.0 og tjente 1.8 mio. SEK og siden blev brugt som avlshingst.
Akkurat som sine succesrige brødre har Emilie Cas El også givet sine gener videre til følgende led.
Lindy the Great (Crazed) 1.08.1 – 1.1 mio. dollars er således søn af Highscore Kemp (Muscles Yankee – Emilie Cas El), ligesom en af USA’s bedste 2-åringer i fjor, Venerate (Love You) også har Emilie Cas El som mormor – hans moder er Peaceful Kemp (Muscle Hill).
Herhjemme har Bandit Brick (Yankee Glide) jo gjort sig flot bemærket – han har også Emilie Cas El som mormor – hans moder er Blazing Kemp (Pine Chip).
Også i 3. generation er der topheste, der stammer tilbage fra Emilie Cas El.
F.eks. King Alphonso (Muscle Hill) 1.08.8 – 269.015 dollars har Amour Heiress som moder, og hun er datter af Fabulous Kemp (Cantab Hall – Emilie Cas El), Delayed Hanover (Southwind Frank) 1.09.5 – 136.418 dollars har Dont Wait Up (Credit Winner) som moder, og hun samme moder som King Alphonso!
