TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lars Lykke har brækket foden

af | Nyheder

Lars Lykke mener at han slap billigt fra uheldet på Charlottenlund Travbane i eftermiddag, hvor han fik hesten Rolles Drøm ned over sig.

-Jeg er sluppet med en brækket fod, og det er meget heldigt, når det skulle være, siger Lars Lykke til travservice.

Fredag eftermiddag kom Lars Lykke ud for et dramatisk uheld, da han skulle køre ud til at opvarmning med familiens nyerhvervelse Rolles Drøm.

-Vi havde sat hende i en ”Yanker-sulky, hvor stængerne er smalle, og det reagerede hun voldsomt på. Hun følte sig klemt og bukkesprang, stejlede og satte sig bogstaveligt talt på mig, fortæller Lars Lykke.

-Det er jordens sødeste hest, men hun fik simpelthen klaustrofobi over den sulky.

Lars Lykke blev bragt på hospitalet, hvor han kom under behandling på traume-klinikken.

-Der kom mange læger og så på mig, og jeg blev da lidt betænkelig ved at så mange var involveret i at tilse mig.

-Jeg blev kørt til scanning og heldigvis havde ingen af mine indre organer taget skade, men en stor knogle i en fod er brækket. Heldigvis på et ”godt sted”, og jeg skal nu gå med en støvle i seks uger, siger Lars Lykke.

-Jeg har været heldig., når nu uheldet var ude, siger Lars Lykke.