TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lækre Cjela Nordal

af | Nyheder

I en alder af syv år ser Cjela Nordal ud til at være i sit livs form, og den smarte hoppe vandt mandag middag en sikker sejr på Skive Trav.

Cjela Nordal. Foto Kjeld Mikkelsen/KM Foto

Det ser virkelig lækkert ud, når Cjela Nordal (Ens Snapshot) traver hen over banen, og man kan virkelig nyde hende, når hun, som det var tilfældet i dag, sad i spids med Michael Lønborg i sulkyen.

Ingen var i stand til at true Cjela Nordal, der tog sin femte sejr i ni starter siden hun kom i Freja Klitgaards hænder i august måned 2020.

Mandagens vindertid var 1.15.0a/2060 m og var dagens hurtigste over normaldistance i dag på Skive Trav.

For Michael Lønborg var det den første af to sejre på dagen.

Lønborg Jr vandt også med egen trænede Prosperous Tile (Charley de Noyer), der nød godt af open stretch efter et løb i ryg på den førende Banshee Font med Jeppe Juel.

Banshee Font kunne ikke være med i opløbskampen, hvor Deepdeepundercover med Henrik Lønborg først gik frem og havde kommandoen, men den måtte bøje sig for Prosperous Tile.

Også Jeppe Juel kom to gange på æresrunde – begge med egentrænede heste.

I 1. løb med I Want it All (Donato Hanover), der blev kørt til spids efter 400 meter og siden holdt hele vejen hjem og igen en spids-sejr med Zadok Font, der klarede at afvise Date Night med Flemming Jensen.

Lunch-løbenes største overraskelse serverede Morten Friis med Cirkeline Day (Ens Snapshot), der vandt 3. løb til odds 21,90.

Denne sejr var i høj grad medvirkende til at V4-spillet gav 11.315 kroner og V5-spillet 14.775 kroner.