TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

La Capelle: Gasolin til start i dagens Quintet-løb

af | 3. sep 2025 | Nyheder

Henrik Poulsens Gasolin med Gabriele Gelormini er onsdag til start i 1. løb på mile-banen, La Capelle i Frankrig og er blandt favoritterne.

Gasolin

Endnu har Erik Bondo-trænede Gasolin (Ens Snapshot) ikke gjort meget væsen af sig i år, men en fjerdeplads i sidste start indikerer måske at formen er ved at være på top.

I Paris Turf er Gasolin tippet som nummer to i løbet, der er udskrevet over 2700 meter auto og har en samlet præmiesum på 35.000 Euro med 15.750 Euro til vinderen.

La Capelle er ikke blot vært for dagens Quintet-spil, men har også Grand Prix de la Federation Regionale du Nord på programmet.

Det er et af de meget få løb i Frankrig, der er åbent for amerikanske heste, idet det er i gruppen, Internationale løb.

Her er sejrshesten, den 7-årige  Inexess Blue(Vittel de Brevol) med Alexandre Abrivard favorit – den kan vinde sin 10. sejr i træk!

Med i feltet er også årets vinder af Sprintermästaren på Halmstad, Falco Killer Gar (Varenne), der dengang var trænet af nu udelukkede Jerry Riordan, men som er sendt i træning hos Thierry Duvaldestin, der sender sønnen Clement ud med den 4-årige italienskfødte hingst. Gocciadoro-trænede Banderas Bi (Ganymede), som Duvaldestin selv kører.

Distancen i løbet er 1800 meter auto og den samlede præmiesum 120.000 Euro med 54,000 Euro til vinderen.

Dette løb er 5. løb med start klokken 16.15 – Bet25 har spil til hele løbsdagen på La Capelle.