TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kunne have været dansk rekordholder!

af | Nyheder

Fredag eftermiddag vandt den 4-årige bornholmskfødte Elmo Ice et stayerløb på Solvalla i 1.15.1/3160 m – En kuskematch gav sikker sejr til Saga Laursen – 4. generation i Kima-stalden.

Det er en forrygende indledning Elmo Ice (Gift Kronos) har haft i 2020.

Fredag eftermiddag vandt 4-åringen sin sejr nummer fem i otte starter for Ole Johan Østre.

Elmo Ice vandt siukker for 5. gang i år.

Elmo Ice var sikker vinder på Solvalla i 1.15.1/3160 m og havde opdrætterne, bornholmske Stutteri Ice registreret Elmo Ice i DTC og ikke i Sverige, så havde noteringen været dansk rekord for 4-årige hingste/Vallakker.

Nu kan T Rex beholde rekorden, der lyder på 1.15.2.

Dagens sejr til Elmo Ice gav 80.000 SEK i præmie og dermed har den tjent 292.485 SEK i år.

Det er stort at vinde løb på Solvalla og Saga Laursen jubler da hun kører først over stregen med Faster Than You

I en kuskematch for unge kuske kunne Saga Laursen – oldebarn af Karl Laursen, Stald Kima vinde en sikker sejr med Robert Bergh-trænede Faster Than You i 1.15.2a/2140 m.

Det var anden sejr i karrieren for Saga Laursen, der er født i 2001.

På tirsdag skal Saga Laursen atter til start, hvor hun skal deltage i fire løb på Axevalla.

På Solvalla blev der også kørt auktionsløb for 3-årige heste.

Hos hopperne var der så mange anmeldelser, at løbet blev delt,

Først var det MT Perette (The Bank)  med Mathias Djuse i 1.13.8a/2130 m  og siden Malvha Ha med Marks B. Svedberg i 1.14.4a/2140m – der var 100.000 SEK i førstepræmie i hver afdeling.

MT Perette kostede som åring 70.000 SEK, mens Malvha Ha (Maharajah)  var noget dyrere med 275.000 SEK.

Hingstenes opgør vandtes af Selected News (Mahajarah) med Torbjörn Jansson i 1.14.7a72140 m – den kostede 190.000 SEK som åring.

Selected News fik 200.000 SEK i præmie.