TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kunne have været dansk derbyfavorit!

by | 17. Apr 2022 | Nyheder

Garfield & Co. kan vist være heldige for at Peter Rudbecks Dowhatyoudodowell er svenskeregistreret og dermed ikke er startberettiget i danske klassiske løb.

Dowhatyoudodowell med Jeppe Juel vinder sikkert Foto Burt Seeger

Søndag eftermiddag sæsondebuterede Dowhatyoudodowell (Maharajah) med Jeppe Juel i sulkyen med mersmag i Lundens 131 års Fødselsdagsløb.

Efter en duel med Bo Westergaards nye USA-traver, Seven Nation Army kunne Dowhatyoudodowell tage spids og her holdt den sig let løbet ud til sejr i 1.13.4a/2000 m.

En fin notering i en sæsondebut og vel at mærke med kræfter i behold.

Dowhatyoudodowell kunne have været dansk.

Hans moder, Sweet Home Alabama – en helsøster til Nobodybeatsthebeat – er opdrættet af Peder Rudbeck, der førte hende frem i løbene.

Sweet Home Alabama vandt bl.a. Dansk Opdrætningsløb og Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix samt var nummer to i Dansk Hoppe Derby, men solgtes til svenskerne Anders og Martinson.

Og derfor er Dowhatyoudodowell blevet svensk.

Dowhatyoudodowell vandt blot sin tredje sejr i karrieren, men virkede ved denne sejr mere kamplysten end tidligere og kan gå en stor sæson i møde.

Men som svenskregistreret kommer den på hårde opgaver.

Havde den været danskregistreret – så havde Garfield og Co. fået noget at se til!

Dowhatyoudodowell blev fulgt til døres af en tapper Game on Butcher med Ken Ecce i 1.13.5 – den har Peter Rudbeck afstamningsmæssigt også del i, da dens fader, Stand and Deliver er opdrættet af Peter Rudbeck.

Dowhatyoudodowell vinder for Game on Butcher, Seven Nation Army og Great Friction

Hermetisk lukket inde i ryg på Dowhatyoudodowell sad Seven Nation Army med Bo Westergaard, der gjorde et fint indtryk i sin DK-debut i 1.13.5 – fin var også Great Friction med Jørgen Lorentzen på fjerdepladsen i 1.13.6, mens Griezmann med Thomas Fischer var hægtet af og kom hjem i 1.15.2.