TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kun digitalt spil på Fyens Væddeløbsbane

af | 11. aug 2022 | Nyheder

Som den kun anden danske væddeløbsbane går Fyens Væddeløbsbane nu 100% digitalt med totalisatorspillet.

Det er slut med at gå i en toto-bod på Fyens Væddeløbsbane og smide en 20-krone på disken og sige 10 vinder og plads på nummer 7!

Fremover kan spil på heste på banen kun ske – enten på din egen mobil/Ipad eller tablet – eller på en af de Derby25-standere, der findes.

Klampenborg Galopbane var den første danske bane, der gik 100% digitalt og Fyens Væddeløbsbane bliver den næste.

Torsdagens løbsprogram på Fyens Væddeløbsbane består af ni løb – bl.a. et løb for 2-åringer, hvor banerekorden for 2-årige hopper med stor sandsynlighed bliver forbedret.

Illusion Epice vandt det første 2-årsløb i 2022- Foto Ole Hindby

Banerekorden er sat af Remember Bork den 18. juli 2010 og er på 1.19.2a/1640 m og med bl.a. Gitte Madsen-trænede Illusion Epice (Orlando Vici) med Birger Jørgensen, der vandt 2 års premieren på Jydsk Væddeløbsbane i 1.18.0a/1800 m i feltet, så må chancen for at banerekorden ryger være til stede.

Også debutanten, Kenneth P. Hansen-trænede In Front To Heaven (Broad Bahn) med Rene Kjær, der er godkendt i 1.20.4/2020 på Lunden må kunne præstere under rekorden.

Rekorden for 2-årige hingste bliver nok sværere at få ram på.

Den indehaves af Tycoon Conway Hall og er på 1.15.6a/1640 m sat den 5. december 2012.

Inden 2-årsløb skal 12 amatørkuske dyste om tre pladser i Amatør Elite Cup på Charlottenlund Travbane i Derbyweekenden.

Løbene på Fyens Væddeløbsbane starter klokken 17.00.

Rene Kjær har dette tip på Derby25 – klik her

Baneprogrammet til download – klik her