TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kronprinsen er klar i kulissen

af | Nyheder

Når Mona Zarembas fine O’Grady bliver indhentet af alderen, så har den jydske hesteejer en kronprins klar i kulissen i den 4-årige svenskregistrerede, men danskfødte Wham Bam Boo.

Mona Zaremba  (tv). har afløseren til O'Grady klar. Foto Ole Hindby

Mona Zaremba (tv). har afløseren til O’Grady klar. Foto Ole Hindby

Selv om Wham Bam Boo blot har startet fire gange, så er der allerede ved at tegne sig et billede af en hest, der har store evner. Meget store endda.

Det fik man at se på Åby Travet torsdag aften, hvor Flemming Jensen bragte Wham Bam Boo (Racer Bourbon) til en sikker sejr i ny rekord 1.14.9a/2140 m.

Efter en rolig start sendte Flemming Jensen Wham Bam Boo til spids efter 650 meters kørsel, og blev der løbet ud.

Ned gennem opløbet angreb Proberpine med Andre Eklundh, men Flemming Jensen sad roligt bag sin hest, og lod den gøre arbejdet færdigt.

Mona Zaremba købte Wham Bam Boo på Aalborg-auktionen for to år siden for 100.000 kroner + moms af opdrætteren Bo Jondahl.

Den tilhører første årgang efter franske Racer Bourbon, der er en Love You-søn, der er helbroder til million-traveren Qualita Bourbon (moder til Hoppe Derby-vinderen Tast of Bourbon) og halvbroder til  Copenhagen Cup-vinderen Mara Bourbon (And Arifant).

Moderen til Wham Bam Boo, I’m The One er en Mack Lobell-hoppe, der tidligere var ejet af det store svenske Mellby Gård Stutteri. Her blev den bl.a. moder til Mellby Quantas (Alf Palema) 1.12.8 – 671.600 SEK.

Hoppen har ikke fået føl siden, men skal i år fole ved Navy Seal. Den ejes nu af Lise Lotte Myrup.