TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kriterieauktionen: Jeppe og Magnus købte

af | Nyheder

To danske trænere sikrede sig hver en åring på den svenske Kriterieauktions sidste dag.

Jeppe Juel fik hammerslaget på 90.000 SEK på hingsten Nikita’s Buck, der har Fourth Dimension (Chapter Seven) som fader og er første afkom efter Orlando’s Nikita (Orlandi Vici) – hun er en ustartet søster til den norske tophest, Cecena Ås (Ganymede) 1.11.4 – 3.4 mio SEK.

Blot 30.000 SEK måtte Magnus Ladegaards MM Racing betale for hingsten One to Goldneck efter One Too Many – Thai Mahal (Andover Hall).

Dette er moderens tredje afkom – de to første har startet. Det er Thai Paradise (Mahajarah) 1.14.0 – 163.500 NOK og Thai Daphne (Revenue) 1.16.8 – 24.000 NOK.

Moderen er søster til Thai Tanic 1.09.9 – 9.7 mio. SEK – Kriterie og Derbyvinder, vinder af Olympiatravet og Jubileumspokalen – avlshingst.

For den danske opdrætter Finn Rasmussen, Stutteri Dings var Kriterieauktionen ingen opmuntrende oplevelse.

Han solgte fem åringer til priser mellem 25.000 og 35.000 SEK ud af 11 fremstillede.

I forhold til i fjor dykkede gennemsnitsprisen med 11.3% til 103.604 SEK, mens medianen faldt til 60.000 SEK fra 70.000 SEK.

Problematisk er det også, at kun 64% af de fremstillede åringer blev solgte. I fjor var salgsprocenten 81.4!!

Link til auktionens hjemmeside – klik her