TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kosters banemand

af | 10. jul 2022 | Nyheder

I dag afvikler Nykøbing F. Travbane den 25. udgave af Harald Lunds Mindeløb til minde om banens største træner gennem tiderne, som bl.a. vandt alle tre klassiske løb på Lunden og som den første forbedrede N.J. Kosters sejrsrekord.

2.848 sejre (godt 500 flere end Koster) blev det til inden Harald Lund i slutningen af oktober 1997 faldt om pÃ¥ staldgangen – ramt af en blodprop – efter at have vundet sit sidste løb med hesten Ascari W.

NFT og dansk travsport mistede dermed en af sine største profiler gennem tiderne, som – post mortem – i 2018 blev indvalgt i Travsportens Hall of Fame og pÃ¥ thof.dk kan man læse et stort portræt af “Torpedo-Harald” som han blev kaldt i sine yngre dage.

Det kan ogsÃ¥ anbefales at klikke forbi Travsportshistorie.dk, hvor Harald Lunds lillebror, fhv. træner Martin Lund, øser ud af sine erindringer om tiden hos storebror – og generelt er Harald Lund et navn, man ofte møder i Travsportshistorie.dk’s mange portrætter.