TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Koster Memorial: Svenske Four Guys Dream satte de danske stjerner til vægs

af | 12. nov 2023 | Nyheder

Selv om Håkan K. Persson-trænede Four Guys Dream ikke havde startet siden Harald Lunds Mindeløb på Falster i juli måned så var den helt på toppen og vandt Koster Memorial 2023 i ny løbsrekord 1.09.9/1600 m.

Målfotoet fra Koster Memorial: Four Guys Dream vinder sikkert foran Emoji og Get a Wish.

Koster Memorial 2023 blev en fartfest fra start til mål.

Det sørgede Emoji med Flemming Jensen for, da den tog en ordentlig dyst med Andre Ward med Steen Juul fra start, hvor der blev lagt ud efter 1.07/500 m – en duel som Emoji trak sig sejrrig ud af.

Emoji var førende ind i opløbet, hvor Four Guys Dream med Stefan Persson kom i angreb, og den 7-årige Dream Vacation-søn gik let forbi til sejr i ny løbsrekord 1.09.9a/1600 m.

Den notering er samtidig også dansk rekord for en ældre udenlandskfødt hest på sprint. Den gamle rekord havde franske Digne et Droit med 1.10.0a/1600 m.

Emoji med Flemming Jensen holdt hjem til andenpladsen, mens Get and Wish med Nicklas Korfitsen besatte tredjepladsen.

På de følgende pladser endnu to Bo Westergaard-heste, nemlig Stonefire US med Jeppe Juel, der leverede en stærk afslutning i inderbanen til fjerdepladsen, mens Zaffiro Jet med Magnus M. Nielsen blev nummer fem.

Der var 100.000 kroner i førstepræmie til Four Guys Dream.