TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Korfitsen og Saga vandt på Solvalla

af | 26. dec 2023 | Nyheder

2. Juledag bød på sejre til to unge danske travsportsfolk.

Striking Eagle

Bo Westergaard havde sendt Nicklas Korfitsen til Solvalla med den norske 4-åring, Striking Eagle (Bold Eagle), der var ude efter fjerde sejr i træk.

Den kom og i ny rekord 1.14.0a/2140 m – der var 220.000 SEK i førstepræmie.

Det var Striking Eagles syvende sejr i år i 12 starter og for Nicklas Korfitsens vedkommende var det sejr nummer 50 i 277 starter i år. – det hidtil bedste resultat den 24.årige jockey hidtil har haft.

Også Saga Laursen er inde i sit bedste år.

Ain’t Gonna Lose

Sejr nummer 13 i 137 starter blev hentet med familiehesten Ain’t Gonna Lose (Broadway Hall), der ejes og trænes af mor, Katarina Aurell Laursen i 1.16.2/2640 m.

Med førstepræmien på 60.000 SEK rundede 22-årige Saga Laursen millionen i indkørte præmier i år.

Flemming Jensen var også på Solvalla, og skulle have startet Game on Butcher, der dog udgik på grund af halthed, men Jensen var til start med Glorius Rain i V75-finalen.

Parret var førende undervejs, men i opløbet gav Glorius Rain helt op og sluttede uplaceret.

I V75-spillet kom der et par pæne overraskelser i 4. og 5. afdeling i form af 2 Rosemary Tile med Ôrjan Kihlström, der blot var afkrydset på 3% samt i 5. afdeling 1 Corazon De B med Per Lennartsson, der førte i toptempo undervejs og holdt til mål. Den var afkrydset på 6%.

7 rigtige gav 85.424 kroner, 6 rigtige 719 kroner og 5 rigtige 65 kroner.

I Spilklub Travservice fangede vi de to outsidere, men må beskæmmet indrømme at Striking Eagle i 2. afdeling og Chitchat i 7. afdeling ikke var på kuponen, som havde kostet 2.650 kroner.

Lidt bredere opbakning fra spillere – så havde vi ramt syv rigtige i dag!

Nu bkev det til 9 rækker med 5 rigtige a 65 kroner,

Det kan ikke bruges til noget nu, men Bomberen er klar med et nyt system til onsdagens V75-spil.

Du køber din andel på Bet25 – SpilKlub 25 – Travservice – klik her