TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kommunaltilskud sikrer Bornholm

af | Nyheder

I går besluttede kommunalbestyrelsen på Bornholm at yde et tilskud i 2016 til Bornholms Brand Park, og dette vil iflg. travbanens formand, Thorkild Jensen betyde, at man vil kunne gennemføre samme antal løbsdage som i år.

Op mod 3.000 tilskuerer er der når Bornholms Brand Park har løb i juli og august. Foto Photo Passion

Bornholms Brand Park er en af øens store turistattraktioner. Op mod 3.000 tilskuere er der når “verdens mindste travbane” har løb i juli og august. Foto Photo Passion

– Det var sørme en dejlig nyhed vi fik, og jeg må indrømme, at den var uventet, siger Thorkild Jensen til travservice efter nyheden om at Borholms Regionsbestyrelse på onsdagens budgetmøde havde besluttet at yde travbanen et tilskud på 400.000 kroner i 2016

– Vi har igennem lang tid været i kontakt med kommunen og haft mange møder, men det var mit indtryk, at de ikke kunne finde nogen penge til os. Til gengæld ville de gerne hjælpe os med at ansøge om EU-midler, så på den baggrund er jeg både meget overrasket, men også meget glad over, at man har besluttet at give os 400.000 kroner, siger Thorkild Jensen.

– Jeg tager kommunalbestyrelsens beslutning som et anerkendelse af, hvor meget at vores travbane betyder for hele øen. Travsport er Bornholms nationalsportog vore løbsdage i sommermånederne er særdeles godt besøgt af turister, fortsætter Thorkild Jensen.

– Fra HFF har vi tidligere fået at vide, at vi i 2016 kunne forvente at blive beskåret med 300.000 kroner, Derfor vil kommunes tilskud nu betyde, at vi vil være i stand til at gennemføre 27 løbsdage i 2016 – det er det samme antal, vi har i år. Mpske kan der endda blive penge til en lille præmieforhøjelse, som er noget af de bornholmske hesteejere har efterlyst i meget lang tid, slutter Thorkild Jensen,