TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kommer vi til Derby i august?

af | Nyheder

Med fredagens udmelding om aflysning af to store statslige arrangementer i september måned på grund af Corona-situationen, er der ved at være sat et stort spørgsmål om, hvorvidt Dansk Derby på Klampenborg og Dansk Trav Derby på Charlottenlund Travbane i august måned kan afvikles med tilskuere.

Statsborgerskabsdag udsat til 2021

Folketinget har udskudt den årlige statsborgerskabsdag, hvor nye statsborgere og deres ledsagere inviteres til fest på Borgen sammen med en række folketingsmedlemmer. Statsborgerskabsdagen skulle have været afholdt søndag den 6. september 2020 med op til 3000 deltagere. Alle de nye statsborgere, som skulle inviteres til arrangementet i 2020, bliver inviteret til et nyt arrangement i 2021. Datoen er endnu ikke på plads. 

Reception til flagdag aflyst

Folketingets reception på flagdagen i efteråret 2020 er aflyst. Receptionen på Flagdagen skulle havde været afholdt lørdag den 5. september på Christiansborg med omkring 2-3000 gæster.

Fra Folketingets hjemmeside

Aflysninger af disse to store statslige arrangementer i september måned må give anledning til at tro, at det ikke vil være muligt at afvikle såvel Dansk Derby på Klampenborg galopbanen den 9. august som  derbyweekenden med Dansk Trav Derby den 30. august på Charlottenlund Travbane.

Også Derbyauktionen, der er planlagt til lørdag den 29. august må være i fare, selv om det nok kan være muligt at gennemføre dette arrangement, idet en hesteauktion ikke falder ind under begrebet, en idrætsbegivenhed.

Statsminister Mette Frederiksen holdt fredag et pressemøde, hvor det var ventet,  at der var i ret stor udstrækning blev åbnet for grænserne – i hvert fald for medlemmer af Schengen og at der ville blive givet grønt lys for danskerne til atter at drage ud i Europa på sommerferie.

Det skete imidlertid ikke – der blev løftet lidt på restriktionerne for vore nære naboer i nord og syd – Norge og Tyskland efter den 15. juni, mens der ikke er ændring i forholdet til Sverige, hvor kun grænsegængere og erhvervsdrivende kan passere grænsen lovligt.

Tværtimod er det efter dagens pressemøde fastlagt, at udenlandske ferierejser –  til andre end de nævnte lande – tidligst kan finde sted efter den 31. august!

Regeringen har altså i sinde at opretholde det beredskab og de smitteregler, der har været siden begyndelsen af marts måned.

Med henblik på trav- og galopsportens situation så kan en eventuel ændring af reglerne for afvikling af løb uden publikum kun ændres, hvis det lykkes Superligaen at opnå tilladelse til at have publikum på stadion.

Det er et håb, men det er ikke stort.

Situationen kan ændres, hvis antallet af smittede og syge i det danske samfund fortsat falder og falder markant.

Sker det, er det vel ikke utopisk at tro på, at Statsministeren så ændrer gældende regler og retningslinjer, så der tidligere kan komme gang i samfundet – og at der atter kan komme publikum til Superliga-kampe og til trav- og galopløb.

Men mon ikke såvel trav- som galop har en Plan B, så sportens storløb kan flyttes til et tidspunkt efter den 1. september, hvor publikum må være til stede?