TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kommer Polen med i travfamilien?

af | Nyheder

Når den europæiske trav-union, UET på lørdag holder sin årlige generalforsamling i Paris, skal man bl.a. behandle en ansøgning fra det polske centralforbund om optagelse.

På lørdag kan polsk travsport blive optaget i UET-familien som medlem nummer 22.

Ganske vist er travsport i Polen endnu i sin vorden, men der er en voksende interesse, og de polske travsportsentusiaster håber på, at den anerkendelse det vil være at få polsk travsport optaget i UET, vil kunne danne vejen for en stor udvikling af sporten i landet.

Der er ingen travbaner endnu i Polen, så de løb der afvikles bliver afholdt på galopbanerne i Wroclaw, Warsawa og Sopot.

Det betyder, at samtlige travløb bliver afviklet på græsbaner.

I fjor var 22 løbsdage, hvor der var såvel trav- som galopløb, og der blev i alt afviklet 64 løb.

Gennem nogle år har fransk travsport også til Polen sørget for at levere billige heste, så hovedparten af de heste, der i dag findes i Polen er franske.

I fjor blev UET udvidet med Irland, hvor der virkelig er gang i udviklingen af travsporten – ikke mindst takket være store subsidier fra Frankrig.

England er endnu ikke medlem, men her synes at ske noget nu.

I England køres der i dag flest pacerløb, og det kvalificerer ikke til optagelse i UET

Det franske centralforbund Le Trot er imidlertid ved at indsamle 30 3-åringer, der sælges til interesserede engelske købere for en fast pris af 1.300 Euro for hingste/vallakker og 2.600 Euro for hopper.

Disse heste er ikke nødvendigvis godkendte til løbsdeltagelse, men de skal være tilkørte og i træning.

I dag består UET af følgende lande:

Gruppe 1: Frankrig, Italien og Sverige:

Gruppe II: Tyskland, Belgien, Danmark, Spanien, Finland, Norge og Rusland

Gruppe III: Østrig, Estland, Ungarn, Irland, Malta, Holland, Tjekiet, Litauen, Serbien, Slovenien og Schweiz.