TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kommer Jeppe Juel i gang nu?

af | Nyheder

Efter søndagens klarmelding af baneunderlaget slår Racing Arena Aalborg mandag middag portene op til årets andet lunchprogram. Første start er kl. 12.20, der også betegner startskuddet til V4-spillet, hvor der for alvor er noget at skyde efter for det spillende publikum. V4-omsætningen landede på lige under millionen ved lunch-premieren tilbage i starten af januar, mens den samlede omsætning var på 2,16 mio. kr., og mon ikke begge tal kan overgås i dag.

Tre danske februar-løbsdage på kun fire dage har kostet lidt på hestematerialet, og kun i V4-4 er der fuldt hus bag startvognen. Alligevel ligner det ikke en letløst V4-omgang, og hvem bliver mon det kuskemæssige holdepunkt?

Birger Jørgensen er som bekendt startet med fynd og klem i 2019, men sidder i dag bag tre mere outsiderbetonede heste. Bent Svendsen er også i topform for tiden, hvilket han faktisk har været over de seneste fire måneder, der har givet mere end 20 sejre. Svendsen har kun én V4-opsidning i Aalborg, men melder hoppen Daniella op i V4-spillets indledende afdeling. Eller hvad med Michael Lønborg, der har to sejre i år og sidder bag formstærke heste i de to indledende V4-afdelinger. Det handler om With Love A F og Leading Tile.

Jeppe Juel. Arkiv Kanal 75

Eller er det nu, at hjemmebanens Jeppe Juel kommer i gang for alvor. 39 årsstarter har kun givet to sejre, og det er bestemt ikke sædvanen for Jeppe Juel. Mandag er han tippet som vinder i tre af de fem løb i baneprogrammet, så måske er det Caviar, Chloe og Enzo, der sætter gang i 2019 for Team Juel.

Vi er klogere kl. 13.45.