TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kommer Erling tilbage i løbene?

af | Nyheder

Verdensrekordholderen Erling har ikke startet i løb siden den 25. september 2020 – nu skal en dyrlægeundersøgelse afgøre om hesten kan vende tilbage i løbene.

Erling med Jörgen Sjunnesson satte verdensrekord for 2-åringer.
Arkivfoto: Martin Timm Holmstav

Som 2-åring satte Heide Racings Erling (Great Challenger) verdensrekord for 2-årige hingste, da den vandt i 1.14.6a/2000 m på Charlottenlund Travbane kørt af Jörgen Sjunnesson og trænet af Henrik Thomsen.

Som 3-åring vandt Erling bl.a. Grand Circle 3 års Championatet med Knud Mønster i sulkyen, vandt Kriteriumsprøve og var nummer i fire Dansk Trav Kriterium.

I Derbysæsonen fungerede hesten ikke, og i samråd med Henrik Thomsen blev hesten flyttet til Steen Juul uden det hjalp synderligt på resultaterne.

Men måske er et problem med en sene i et forben en forklaring på de manglende resultater?

Det mente Steen Juul, og sendte i efteråret Erling på ferie hos Henrik Thomsen, hvor den står endnu.

-I midten af marts skal en dyrlæge afgøre om Erling er i orden til at genoptage træningen. Hvad der herefter skal ske med hesten er op til ejeren, siger Henrik Thomsen.

Erling har startet 26 gange, vundet 7 sejre og tjente 494.833 kroner og sat rekord 1.13.7.