TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kolgjini købte Bold Eagle-part

af | Nyheder

Ikke uventet blev topprisen på torsdagens auktion på Vincennes betalt for en bedækningsret i Bold Eagle.

128.000 Euro – eller 950.000 kroner.

Lutfi Kolgjini – Arkivfoto Kanal 75

Så meget måtte den svenske træner Lutfi Kolgjini betale for at sikre sig en bedækningsret for livstid i den franske travstjerne Bold Eagle.

Buddet blev det markant største på auktionen, hvor den næstdyreste hest, en 7-årig følhoppe, Breath Money (Sam Bourbon) i fol ved Brillantissime (følpenge 10.000 Euro) kostede 60.000 Euro. Hendes mormor er Kidea – især kendt som mor til Ready Cash.

Derefter var der yderligere to følhopper, der hver solgtes for 50.000 Euro.

9-årige Virevolante (Love You) – i fol med Goetmals Wood og med følpenge betalt, samt den 8-årige Ambra Somolli (Coktail Jet) i fol ved Charloy du Noyer (følpenge betalt).

Ambra Somolli blev i øvrigt i sommer solgt for 120.000 Euro, så der er nogen, der har sat penge til.

Den nu 11-årige hårdføre væddeløber, Tagada Tagada (Meaulnes du Corta), der er klar til avlsboksen, solgtes for 32.000 Euro.

Priser på nogle af de bedækningsretter, der blev solgt:

Eridan (4-år – tophest) – 42.000 Euro

Timoko – 32.000 Euro

Royal Dream – 30.000 Euro

Niky – 29.000 Euro

Up and Quick – 28.000 Euro

Cristal Money – 26.000 Euro

Scipion du Goutier – 22.000 Euro

Ud af 123 katalognumre blev de 82 solgte til en gennemsnitspris på 15.851 Euro – det er en fremgang på 16.1% i forhold i fjor.

Auktionen fortsætter fredag formiddag klokken 11.00 med løbsheste og igen fra klokken 19.00, hvor dre kommer såvel løbsheste som nyblivne åringer i ringen.

Link til auktionens hjemmeside – klik her