TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kolberg har ændret sig

af | Nyheder

Efter Staro McMillans start på Solvalla den 2. juli meddelte Søren Kolberg at næste start for hans svenske derbykandidat ville blive Derbyprøverne på Jägersro, men nu har den sjællandske amatørtræner ændret sig.

-Det bliver for lang tid uden en start, hvis jeg ikke skulle starte Staro McMillan før i Derbyprøverne, så derfor har jeg set mig om efter en passende opgave til ham og har fundet et godt løb på Jägersro, fortæller Søren Kolberg til travservice.

-Det er et løb under 450.000 SEK på Hugo Åbergs-dagen, og det vil passe ham fint. Tilmed er Åberg-dagen en dag, som er utrolig velbesøgt – ja, der kommer flere mennesker end på den svenske derbydag, så alt den festivitas der vil være på denne dag, vil Staro McMillan have godt af at prøve samtidig med at han får et løb i kroppen, siger Søren Kolberg.

Det løb Søren Kolberg har i kikkerten til Staro McMillan er udskrevet for 3-årige og ældre heste, der har tjent mellem 100.001 – 450.000 SEK over distancen 2140 m auto. Der er en førstepræmie på 80.000 SEK.

Hugo Åberg-dagen er tirsdag den 30. juli.