TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kojak på Fyn

af | Nyheder

Gitte Hansen og Hans H. Kristoffersen – begge dygtige amatørkuske – danner sammen Stald Kojak, der har rigtig fine heste hjemme på gården ved Fakse.

Fyn-e1402424001220Bedst kendt er nok den dobbelte V75-vinder Ymer Brick, men der er andre fine heste og et par af dem kommer til start på Fyn i eftermiddag.

Ken Ecce kører dem begge og det handler om Olimpo Doc (4. løb) og Zorn Brick (6. løb), men ingen af dem er udstyret med de bedste spor.

Først går Olimpo Doc (Zerberus) ud med spor 8 bag bilen og får hård konkurrence fra ikke mindst Ole Benders Vilbert (Frække Frederik), der dog også har et skidt spor 10 fra start.

Det kan måske give nogen af de øvrige chancen og af disse virker Velvet Spring eller Asgoodasitevergets måske bedste chancer.

To løb senere skal Zorn Brick (Gentle Star) gøre sæsondebut fra spor 10 bag bilen på sprint og selv om han er programmets vindertip skal der ikke meget til for at det ikke kommer til at gå.

Med i løbet er heste som Armani S og ikke mindst VM Viking Cup – spor 9 og 12 – og de er vel nogen af de bedste muligheder sammen med Winston Laser, der fra første række i hvert fald i første omgang vandt sporlodtrækningen.

Ialt køres der 10 løb fra kl. 15.45 til ca. 18.31 og af stregspil er der såvel skandinavisk V4- som V5-spil.

Baneprogrammet kan downloades her: Baneprogram