TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kører Jeppe Juel i eftermiddag?

af | Nyheder

Jeppe Juel er skrevet til start på fem heste i toto-løbene og tre i prøveløbene på NKI Racing Arena i eftermiddag, men endnu er det afklaret om han stiller op.

Umiddelbart efter det dramatiske styrt med Verify Dust i Derbyprøven i søndags , så det ikke ud til, at Jeppe Juel ville være i stand til at køre i løb onsdag eftermiddag på hjemmebanen i Aalborg.

Han blev sparket over højre ankel, men der er ingen ben, der er brækket, men derimod nogle lameller inden i foden, der er beskadiget.

– Jeg har det faktisk ret godt. Jeg har ikke ondt i foden, og har heldigvis ikke haft problemer med at sove om natten, fortæller Jeppe Juel til travservice.

– Lidt senere på formiddagen skal jeg til en fysioterapeut, og han kommer til at afgøre om jeg kan køre i eftermiddag eller ej. Han kan måske plastrer mit ben til således, at det er forsvarligt, at jeg kører.

Jeppe Juel er skrevet til start med fem heste i eftermiddag-  heriblandt en af staldens stjerner, Stelton, der skal starte for første gang siden den 6. april.

– Stelton har været en alvorlig tur igennem, og nu skal han bygges op på ny. Jeg tror ikke, at han kan vinde i eftermiddag, og han har da også bedst af et roligt løb. Derfor vil jeg også helst selv køre ham, siger Jeppe Juel.

Men om Jeppe Juel er i sulkyen i eftermiddag eller ej –  det må vi vente til over middag med at finde ud af.