TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Koch ny banechef

af | Nyheder

Den internationale løbsmanager, danske Klaus Koch tiltrådte onsdag som banechef for Bahrenfeld-banen i Hamburg.KlausKock

Bahrenfeld-banen blev i fjor kastet ud i en økonomisk krise da banens store investor, Günther Herz trak sig, men efter der nu er kommet en bestyrelse er Herz atter med i driften af banen, og det sikrer dens øonomiske fremtid.

– Jeg har tidligere haft opgaver for Bahrenfeld og Günther Herz, fortæller Klaus Koch til travservice. – Vi har indgået en aftale, hvorefter jeg skal arbejde for Bahrenfeld 141 dage om året, og det betyder således at jeg fortsat kan arbejde med Elitloppet samt andre af de konsulent-opgaver jeg ellers har.

– Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet her i Hamburg. Faciliteterne på Bahrenfeld-banen er inden for de senere år blevet moderniseret og banelegemet er omlagt således det har en meget fin standard, fortæller Klaus Koch videre.

– Banens største løbsdage er i wekenden 10. og 11. oktober, hvor Grosser Preis von Deutschland og Grand Prix-auktionen afvikles, fortæller Klaus Koch.

Klaus Koch taler – blandt flere andre sprog – tysk flydende. Han studerede som ung i Frankfurt og var i en periode tilknyttet banen i München Daglfing.

Günter Herz-familien er blandt verdens 400 mest rige familier og er indehaver af det tyske kaffefirma, Tchibo.

Familien har altid været meget travinteresserede og driver stutteriet Lasbek. I 2012 vandt familiens Brioni Elitloppet.