TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Knud Mønster stadig mærket efter fredagens styrt

af | 9. aug 2022 | Nyheder

Knud Mønster meldte afbud til løbene i Aalborg, men forventer at være helt klar til at køre i den kommende weekend.

-I weekenden fik jeg mere og mere ondt i nakken, så jeg kontaktede en vagtlæge, fortæller Knud Mønster.

-Han undersøgte mig, og da han så en optagelse af styrtet i fredags, sendte han mig til scanning på sygehuset i Viborg.

-Heldigvis viste scanningen ingenting, men jeg har utrolig ondt i nakken og har haft meget svært ved at sove.

Ja, i nat er den første nat jeg har sovet igennem siden styrtet, siger Knud Mønster.

-Jeg følte ikke, at jeg var i stand til – både at køre turen til Aalborg og også deltage i løbene mandag, så derfor meldte jeg afbud. Det går fremad for mig dag for dag, og jeg regner helt sikkert med at kunne køre i weekenden, slutter Knud Mønster.