Knud Mønster Europamester
Der var spænding til det sidste, da Knud Mønster tirsdag aften blev den kun anden dansker, der hjemfører titlen, Europamester for Professionelle Travkuske
I princippet blev mesterskabet afgjort i næstsidste afdeling, hvor et målfoto mellem Nordmanden Vidar Hop og franskmanden, Tony le Beller kom til at afgøre EM-titlen.
Nu viste målfotoet, at Vidar Hop akkurat havde vundet, og dermed fik han 18 points, mod Tony le Beller 13 points.
Havde Le Beller vundet, havde han lagt sig i spidsen. Og i sidste afdeling udgik Le Bellers hest, hvor han fik 6 points.
I finale-løbet blev Knud Mønster nummer fire med Out of Reach og nåede dermed 76 points, mens franske Tony Le Beller besætter andenpladsen og svenske Bjørn Goop nummer tre.
Slutstillingen i EM for profeesionelle travkuske blev således:
1. Knud Mønster, Danmark – 75 points
2. Tony Le Beller, Frankrig – 69
3. Björn Goop, Sverige – 65
4. Hugo Langeweg Jr., Holland – 60
5. Vidar Hop, Norge – 60
6. Michael Nimczyk, Tyskland – 53
7. Guillermo Andreau Adrover, Spanien- 52
8. Mika Forss, Finland – 47
9. Hubert Brandsätter jr, Østrig – 43
10. Noel Baldacchino, Malta – 43
10. Branislav Mukic, Tjekiet – 23