TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Klaus Koch ny medarbejder på travservice.dk

af | 10. mar 2021 | Nyheder

Den nok mest internationalt kendte danske travsportspersonlighed, Klaus Koch er fremover tilknyttet travservice.dk.

Klaus Koch Foto Kanal 75

Klaus Koch – egentlig er nærmere præsentation vist overflødig – for ikke blot herhjemme, men overalt i travets verden – om det er i Europa, USA, Australien, Sydafrika – osv. – så kendes Klaus Koch.

Klaus Koch har bestridt mange store stillinger inden for travsporten – bl.a. har han været Sportschef på Solvalla og var som sådan ”Elitloppsgeneral” i mange år, og frem til 31. august i fjor var han tilknyttet Charlottenlund Travbane som direktør.

Nu arbejder Klaus Koch som konsulent med opgaver både herhjemme og internationalt, og han har også lyst til at bidrage med artikler til travservice.dk, hvad vi er meget glade for, og som vi ser som en stor styrke for sitet.

Velkommen Klaus!