TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Klaus Koch, 60 år

af | Nyheder

I dag fylder den nok mest internationalt kendte danske travsportsmand, Klaus Koch 60 år.

Birger Jørgensen har vundet VM, Steen Juul har vundet storløb i ind – og udland – men ingen af dem er så kendte over hele jordkloden som Klaus Koch, der i dag fyldet 60 år.

Om det er i Australien, Syd-Italien eller i Nord Amerika.

Sig navnet Klaus Koch, og man kender ham!.

Gennem sit arbejde som international løbspromoter er Klaus Koch blevet kendt og agtet overalt.

Ja, måske kniber det lige lidt her i Jante-lovens fædreland, hvor Klaus i et par omgange har været på tale til store poster inden for dansk travsport, men hvor man af uransagelige grunde alligevel ikke ønskede at ansætte ham.

Der er ingen tvivl om, at Klaus Koch i en ledende stilling herhjemme ville have været en gevinst for den samlede sport!

Klaus Koch Foto Kanal 75

Hvis Klaus en dag får tid, så skulle han sætte sig ned og skrive en bog om sit liv.

Den vil være både interessant og spændende!

Klaus har altid haft fuld fart på, men har alligevel lært sig at tale fem-seks sprog flydende, samt at tilegne sig og huske en mængde historisk materiale, som vi er mange, der ofte drager nytte af.

Klaus har simpelthen en fantastisk hukommelse!

Klaus Koch har prøvet det meste inden for travsporten.

Han har i flere omgange haft eget stutteri (bl.a. så har han sammen med sin daværende hustru Eva opdrættet fantastiske On Track Piraten), han har arbejdet som jockey og kørt og vundet travløb inden han fandt ud af, at det nok var bag skrivebordet at hans karriere lå inden for travsporten.

Klaus var sportschef på Lunden i flere år, men blev headhuntet til Solvalla, hvor han efterfulgte navnkundige Rune Stolt som sportschef og Elitlopps-general.

Men selv et ønskejob kan man gå træt i, og Klaus stoppede på Solvalla og startede sit eget konsulentfirma, On Track, som han fortsat driver.

I On Track har han har haft opgaver for væddeløbsbaner i stort set hele Europa, i USA og Australien.

I de seneste år har han haft et nært samarbejde med Bahrenfeld-banen i Hamburg, hvor han fungerer som direktør.

Tempoet er fortsat højt hos ”Koch’en” – og måske er det ikke for sent for dansk travsport at udnytte hans store viden og indsigt.

Travservice ønsker Tillykke med de 60 år.