TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Klart for Copenhagen Cup!

af | Nyheder

Copenhagen Cup vil blive afviklet på Charlottenlund Travbane søndag den 17. maj, men uden tilskuere og med en lavere præmiesum end normalt.

Efter det nu er klart, at hestevæddeløbene genoptages i Danmark fra i næste uge, er det også klart, at dansk travsports største internationale løb, Copenhagen Cup vil blive afviklet som planlagt søndag den 17.maj på Charlottenlund Travbane, men uden publikum – medmindre der sker en lempelse fra Regeringens side på dette område.

Travservice erfarer, at præmiesummen, der de seneste år har været på 750.000 kroner ,vil blive nedsat og at den planlagte løbsdag lørdag den 16. maj med stor sandsynlighed vil blive annulleret.

Copenhagen Cup-dagen er spilmæssigt årets næststørste dag i dansk travsport, idet det er tilknyttet et V75-spil fra ATG til dagen.