TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Klar til UET-Derby

af | Nyheder

På Solvalla blev der onsdag aften kørt to udtagelsesløb til UET Grand Prix – det europæiske travderby, der køres lørdag den 30. september I alt otte heste kvalificerede sig til million-finalen.

Norske Born in the USA med Eirik Høitomt
vandt sikkert. Foto Kanal 75

Makethemark med Ulf Olhlson der ved en forglemmelse ikke blev anmeldt til det svenske travderby, var storfavorit i den første af de to kvalifikations-afdelinger til UET Grand Prix , der onsdag aften blev kørt på Solvalla.

Den var imidlertid chanceløs over for den norske Born in the USA (Muscle Hill) med Eirik Høitomt, der sejrede sikkert i 1.12.8a/2140 m til 15 gange pengene!!

Makethemark (Maharajah) blev nummer to i 1.2.9, mens løbets mindst spillede heste, Bruno Bagheera (Joke Face) besatte tredjepladsen i 1.13.0. Den sidste finale-billet fra dette løb gik til Monark Newmen (Orlando Vici) med Fredrik Persson, der efter hgalop blev nummer fire i 1.13.1.

Ude i banen speeder Gareth Boko med Christoffer Eriksson let frem til sejr foran Global Trustworthy med Jorma Kontio. Foto Kanal 75

Det lignede norsk sejr i det andet kvalifikationsløb, hvor derbyvinderen Cokstile (Quite Easy) med Lars Anvar Kolle var førende undervejs.

Global Trustworthy (Muscle Hill) havde den fået som overfrakke, og ind i opløbet kunne Cokstile ikke holde Global Trustworthy fra stangen længere.

Global Trustworthy med Jorma Kontio så ud til at skulle vinde, men det var uden at gøre regning med Gareth Boko (Make it Happen) Christoffer Eriksson, der havde lunet sig i ryg på førerduoen.

På en kort, men effektiv speed strøg Gareth Boko forbi til sikker sejr i 1.12.1a/2140 m, mens Global Trustworthy besatte andenplads i 1.12.2. Cokstile holdt tredjepladsen i 1.12.3 foran løbets mindst spillede heste (1896:10) – Doctor Doxey Zenz (Donato Hanover) med Mathias Andersson i 1.12.3.

Her skuffede Rajesh Face med Lutfi Kolgjini,  der sluttede næstsidst i 1.13.0.

På fredag køres der et kvalifikationsløb på Vincennes, hvorfra de fire sidste heste til finalen , der har en samlet præmiesum på 400.000 Euro (3 millioner kroner) på Solvalla den 30. september skal findes.