TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Klar til Elitloppet 2020

af | Nyheder

Efter en sikker sejr i det ene af to Elitlopps test-løb på Solvalla onsdag aften fik Daniel Redén-trænede Sorbet en invitation til Elitloppet, mens den allerede inviterede Attraversiamo viste fin form i det andet testløb.

Sorbet. Foto Kanal 75

9-årige Sorbet (Super Photo Kosmos) er klar til Elitloppet.

Det viste den ved sejr i det ene af to testløb til Elitloppet, der blev afviklet i aftes på Solvalla.

Selv om Sorbet sad udvendigt på førende Lexus Dream med Hannu Torvinen var den alligevel stærkest i opløbet og sejrede sikkert i 1.10.4a/1640 m foran en godt afsluttende Stepping Spaceboy med Wim Paal i 1.10.5 – det var første start for Stepping Spaceboy siden trænerskifte til Wim paal efter sejr til Italien.

Det er anden gang Sorbet kommer med i Elitloppet – i fjor klarede den dog ikke cuttet til finalen.

Vivid Wise AS med sin nye træner Björn Goop i sulkyen , har i et stykke tid været spilfavorit til sejren i Elitloppet, men mon ikke odds stiger markant efter hestens præstation i aftes.

Vivid Wise As var ikke veltravende undervejs og i opløbet endte det da også i galop små 100 meter fra mål, hvor den lå anden/tredje.

Attraversiamo med Erik Adielsson vandt sikkert. Foto Kanal 75

Sidste års Derbyvinder, Attraversiamo (Kiss Francais) med Erik Adielsson er for flere dage siden blevet inviteret til Elitloppet, og den bekræftede ved en sikker sejr at den vil kunne begå sig i Elitloppet søndag den 31. maj.

Fra andet par udvendigt bestemte Adielsson selv hvornår han ville støtte stødet ind, og det gjorde han med små 500 meter tilbage.

Elian Web med Jorma Kontio fulgte med i ryg.

Længe førende Rose Run Sydney med Ôrjan Kihlström kunne ikke svare for angrebene, og Svante Båth-trænede Attraversiamo kunne vinde en sikker sejr i 1.10.4a/1640 m foran en tapper Velvet Gio med Carl Johan Jepson og en Elian Web, der ikke blev forlangt alverden af på tredjepladsen, begge i 1.10.5.

Her sad Milliondollarrhyme med Fredrik B. Larsson uhjælpeligt fast i ryg på Rose Run Sydney over mål som uplaceret i 1.10.9!

Følgende heste er nu klar til Elitloppet:

Hest – træner

Attraversiamo – Svante Båth

Chief Orlando – Pia Huusari

Cokstile – Rocco Spagnulo

Elian Web – Katja Melkko

Looking Superb – Frode Hamre

Makethemark – Petri Salmela

Missle Hill – Daniel Redén

Sorbet – Daniel Redén

Tae Kwon Deo – Adrian Kolgjini

Vivid Wise As – Björn Goop

Hos Unibet har man pt følgende odds på Elitloppet:

Earl Simon – 9,50 (pt ikke inviteret)

Tae Kwon Deo – 10

Attraversiamo – 11,50

Missle Hill – 11.50

 Milliondollarrhyme – 12.50 (pt ikke inviteret)

Vivid Wise As 12,.50

Cokstile 15,00

Elian Web 15,00