TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Klar til Breeders Course

af | 17. aug 2014 | Nyheder

Der blev vist fin sport i de to udtagelsesløb til Breeders Course for 2-åringer på Charlottenlund Travbane søndag eftermiddag.

Angelina vinder sikkert for Jeppe Juel i 1.17.2a/1600 m

Angelina vinder sikkert for Jeppe Juel i 1.17.2a/1600 m

Italienske Telecomando OK med Jorma Kontio var uden konkurrence.

Italienske Telecomando OK med Jorma Kontio var uden konkurrence.

Hurtigst var Kaj Jensen-trænede Angelina med Jeppe Juell, der trods et løb udvendigt afgjorde let til sin firdel og sejrede i ny rekord 1.17.2a/1600 m.

Angelina ejes af Kurt og Jacob Andresen, der købte Angelina på Aalborg-auktionen i fjor for 20.000 kroner.

Angelina er efter ENS Snapshot og ud af Super Spira (Super News) og er opdrættet af Torben Christiansen.

Supre Spira er også moder til bl.a. helsøsteren Tarantino, der nyigt vandt en besnærende sejr i Billund, og som denne søndag var ude i Hoppeprøven, hvor den blev nummer fire 1.15.8a/2000 m , hvor Tua Vang vandt i 1,15.3.

Italiens førende træner, Holger Ehlert satser på Breeders Course-løbene og havde inden søndagens løb på Lunden kvalificeret to 2-åringer til Breeders Course-finalen på Jägersro den 6. september.

Efter søndagens løb har Ehlert nu kvalificeret tre, idet Telecomando OK med Jormo Kontio som ventet viste sig uden konkurrence.

Telecomando OK vandt overlegent i 1.17.9a/1600 m meter efter føring fra start.

Telecomando OK er efter Love You –Flavia Konos v. SJ’s Photo.

Udover Telecomando OK har Ehlert kvalificeret Troja d’Asolo, der vandt i imponerende 1.14.5a/1640 m pÃ¥ Ã…by forleden samt Flyer Boshoeve, der var nummer tre i kvalifikationsløbet i Gelsenkirchen. En tredjeplads skal normalt ikke give startret i finalen, men da nummer to over mÃ¥l ikke var anmeldt til løbsserien, gik pladsen til Flyer Boshoeve.