TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Klar til Aalborg

af | Nyheder

I løbet af torsdagen har Dansk Hestevæddeløbs toto-folk kørt test på totospillet på Racing Arena Aalborg og man kan nu melde alt klart til fredagens løbsprogram.

-Klokken 17.15 fik jeg en melding fra ATG om, at alt var i orden, siger Henrik Friis, direktør i Dansk Hestevæddeløb til travservice.

-Vi har haft et team af toto-folk i Aalborg i dag, hvor de sidste test blev foretaget, og det er gået rigtigt godt, siger Henrik Friis videre.

At ATG melder klar skyldes, at der er nordisk spil til løbsdagen og alt spil hostes derfor hos ATG.

Torsdag morgen meddelte DanToto på sin hjemmeside, at man havde lukket for al spil til danske baner.

-Der var ikke åbnet for spillet fra ATGs side, og da vi havde lagt løbsdagene ud på vor server, var vi nødt til at lukke for indskud til de danske baner, og gik der for ud med meddelelsen om, at der var lukket for inskud, siger Morten K. Sørensen, DanToto.

Det ser ud som om kommunikationen mellem Dansk Hestevæddeløb og DanToto ikke har fungeret i dette tilfælde.

Fakta er i hvert fald – ifølge Henrik Friis – at toto-systemet – i regi bet25.dk – er klar til årets første løbsdag i Danmark på Racing Arena Aalborg fredag klokken 15.45.

Og at DanToto selvfølgelig er med!