TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kjelde vil lave en Six Pack

af | Nyheder

Driftige Frank Kjelde har sikret sig følhoppen Breathe Easy, der er trekvartsøster til moderen til verdensrekordholderen Six Pack.

Til fredagens hollandske mix-auktion på Victoria Park i Holland var den 16-årige følhoppe Breathe Easy i fol ved Abano As anmeldt, men nogle dage forinden købte Frank Kjelde den.

Frank Kjelde. Gorm Foto

-Ja, jeg vil forsøge at lave en Six Pack, siger Frank Kjelde til travservice.

Og det forstår man godt, når man ser på afstamningen på Breathe Easy.

Hun er er efter Self Possessed – Victory Please, mens Six Packs moder, Pleasing Lady er efter Cantab Hall (Self Possessed) – Victory Please) – så det ligger lige til højrebenet at tilføre Breathe Easy til Muscle Mass – fader til Six Pack 1.07.9 – 1-567.205 dollars.

Man kan så undre sig over, at tidligere ejere af Breathe Easy aldrig har ført hende til Muscle Mass.

Breathe Easy er i år i fol ved Abano AS, og har senest fået føl i 2017 efter Broadway Hall.

I 2015 fik hun føl efter Marco di Iesolo (Daguet Rapide).

Bedste afkom efter Breathe Easy er Chat Chat (Angus Hall) fra 2007, der har rekord 1.11.5 og har tjent 173.461 dollars.

Kjelde er i øvrigt kendt med familien til Breathe Easy, idet han også ejer hendes moder Victory Please (Mr Vic) – på Selected Sale på Nykøbing F solgte Frank Kjelde Garmin – en hingst efter Great Challenger – Victory Please for 110.000 kroner til træner Tomas Malmqvist.