Frank Kjelde har atter været på indkøb sydpå og har i Holland erhvervet to franskfødte travere.
Inden længe kommer vi til at stifte bekendtskab med 7-årige Ennis Stone (Rieussec) og 5-årige Giantissimo (Timoko).
Ja, Giantissimo er allerede i træning hos Morten Juul og skal i prøveløb onsdag aften på Skive Trav.
Giantissimo har blot startet 7 gange, har vundet 2 sejre og starter med 7.443 kroner – den har rekord 1.15.4a.
Ennis Stone er mere rutineret, idet den har startet 25 gange og har vundet 6 sejre, tjent 16.950 Euro og sat rekord 1.14.9.
Den er på vej til Danmark og går også i træning hos Morten Juul.