TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kjærsgaard tilbage i vindercirklen

af | Nyheder

Preben Kjærsgaard overraskede med Envy Secret og vandt sin første sejr siden november 2018.

Som tidligere nævnt har det været meget “stolpe ud” for Preben Kjærsgaard det sidste års tid, men i dag fik den fynske træner – som i forbindelse med Hestesportens Galla i januar måned blev indvalgt i Travsportens Hall of Fame – en fortjent sejr med Envy Secret (ENS Snapshot).

Envy Secret. Foto: Gorm Johansen

Men der blev kamp til stregen – og Kjærsgaard fik en hilsen fra dommerkomiteen for uregelmenteret drivning. Præcis som han i øvrigt fik det i 1. løb, hvor det blev til en fjerdeplads med debutanten Maia.

Envy Secret overtog føringen efter ca. 500 meter og holdt hele vejen til mål, men Escape A P kom meget tæt på til slut og begge heste fik noteret samme tid, 1.18,6/2060 meter.