En af de naturlige følgestraffe til en grov trængning er at man får en udelukkelse og det skete selvfølgelig også for René Kjær efter hans diskvalifikation søndag eftermiddag i Aalborg.
Han kørte Baxo Epice, som han sendte frem og ramte Believe it or Not efter 800 meters kørsel.
Vi forsøgte at få en kommentar fra René Kjær om dette, men han havde på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til sagen.
Det hele resulterede i tre dages udelukkelse fra 20. november t.o.m. 22. november.
Iøvrigt fik Michael Lønborg, der kørte Believe it or Not et gebyr på 400 kr. for uforsigtig kørsel med fejlende hest, da han lige skulle “fortælle Kjær et eller andet”.
Tidligere på dagen var John Køhler blevet udelukket i to år (!!) fra 201116 til 221116, men mon ikke der menes de tre dage mellem 20. november og 22. november?