Til eftermiddagens løb på Racing Arena Aalborg stikker Rene Kjær hagen frem og tipper sig selv som vinder i to af V5-afdelingerne!
I Kjærs Corner på derby25.dk har topkusken Rene Kjær tippet en vinder i hver af de fem V5-afdelinger – og i to afdelingerne peger han på den hest, som han selv kører.
Det er 1. afdeling 2 Joker Newport og 5. afdeling 1 Armani Hyrdehøj, og i hvert fald den sidste kan være lidt af en overraskelse.
Den har ikke startet siden den 29. december, hvor den sluttede uplaceret, men det viste sig efter løbet, at den var syg.
Mens Joker Newport også er tippet som vinder i baneprogrammet, er Armani Hyrdehøj tippet som outsider i et i øvrigt ret åbent løb.
Der er fyldt godt op i felterne i Aalborg – ja, i de fire første V5-afdelinger er der fuldt hus med 12 heste i hver og 10 i sidste afdeling.
Fra Norge gæster topkusken Tom Erik Solberg Aalborg for at køre to heste fra Bo Westergaards træning,.
Det er i 5. løb Broad Vision, der i fjor var nummer to i en Derbyprøve i Norge, men sluttede uplaceret i Derbyet, samt i 6. løb Goldstile, som har startet en enkelt gang i Bo Westergaards regi, hvor den blev nummer fire.
V5-spillet omfatter 2. – 6. løb og V4-spillet 4. – 7. løb, og i begge spilleformer udsætter Derby25 på ny en halv million kroner i hver, hvis der kun findes én rigtig række og den er spillet hos Derby25.dk – enten på nettet, hos en forhandler eller på banen.
Og hvad tipper så Rene Kjær i de øvrige afdelinger til løbene i Aalborg – klik her