TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kjær holdt ord – men det kneb!

af | Nyheder

Rene Kjær havde lovet sejr med Galant Lund på Skive Trav. Han vandt, men var tæt på at blive hentet.

Rene Kjær Bag Galant Lund kigger indad – for der er Futteflagfis med Morten Friis. Foto Flemming Andersenb

Open Stretch på Skive Trav giver ofte andre muligheder for angreb og dermed et andet udfald i et løb, end det ellers ville have gjort.

Ï dag kunne Open Stretch ´godt have betydet, at Galant Lund (Michael’s Turn) med Rene Kjær var blevet slået, for i Open Stretch angreb Futteflagfis med Morten Friis stærkt og var blot en halvt hoved efter Galant Lund ved målpassage.

Havde Futte Flagfis skulle være bragt til angreb udvendigt for førende Galant Lund var det langt fra sikkert, at den var kommet så tæt på.

Men nu vandt Galant Lund – som Rene Kjær havde lovet på Derby25 – og mange spillere havde fulgt hans råd – vinderodds var blot 1.42.

Indløbsrækkefølgen var ikke den store overraskelse . Tvilling gav odds 1,75 og Kom (1-2 spil) gav 2.44.

Rene Kjær, der nu vandt sin sejr nummer 113 i år, kører med en sejrsprocent på 18, hvad der er ret så flot som catchdriver.

Michelle Mønster vandt en sikker sejr med Denimcowboy.
Foto Flemming Andersen

En anden vinderkusk, der ikke deltager i så mange løb, er Michelle Mønster, der kunne bringe sin egen Denimcowboy til sejr i 1.15.6a/2060 m.

Michelle Mønster er vel først og fremmest kendt som en af vore dygtigste montéryttere, men hun kan også køre hest og det viser hendes statistik for de sidste fem køreture, der alle er endt med sejr.

Sejrssuiten som travkusk og som nu er på fem, starter den 29. juli med Stjærna BG i Billund, og fortsætter med Heavenly Stone,  Denimcowboy, Sioux Vicious og nu igen med Denimcowboy.

Michelle Mønster har foreløbig vundet 9 sejre i 26 starter i år – en sejrsprocent på 35!

Imponerende!!